Bæredygtig tankegang

går igennem hele vores koncept!

*) Mennesket som den vigtigste ressource! Med frivillige og vanskeligt stillede på arbejdsmarkedet som en del af caféens personale vil vi understøtte en social bæredygtig tankegang. Vi ser også mangfoldighed som en ressource, som vil bidrage til Caféens udvikling, succes og vækst.

*) Efter alle udgifter (løn, råvarer, husleje mv.) skal caféens overskud gå ind i virksomheden igen til bæredygtig beskæftigelse fx fleksjobansættelser, oplæring af flygtninge, projekter for arbejdsprøvninger, voksne med psykisk/fysisk handicap, pensionister mv. – Rudersdal Kommune og Væksthuset spiller en vigtig rolle sammen med os.

*) Derudover har vi økonomisk bæredygtig tilgang, når vi ønsker at inddrage mange af de ca. 40 butikker/specialbutikker, der ligger på Birkerød Hovedgade samt det øvrige erhvervsliv i lokalområde (i alt 80). Fx hvor møbler kan genanvendes, fødevarer tæt på udløbsdato kan omsættes, blomster for allergikere, rigtige eller kunstige kan erhverves, lokale håndværkere mm.

*) Bæredygtigheden i køkkenet afspejler sig også i økologiske varer/råvarer samt salg af disse. Derudover har vi fokus på bagværk/mad uden gluten, diabetesvenlig, vegansk mad som er meget efterspurgt. Desuden har vi næsten ingen madspild. 

*) I 2021 har vi indgået et samarbejde med Thomas fra Skovens Kaffe som er garanteret bæredygtig og økologisk kaffe og vores gæster og kunder samt medarbejdere elsker konceptet og visionen i Skovens Kaffe: "Tænk, hvis du kunne redde skoven, mens du sad og drak kaffe!" (læs gerne mere på www. skovenskaffe.dk)

*)Secondhand-Cykler vil bruges til transport af vores ”ude-af-huset” mad & drikke samt markedsførings-aktivitæter rundt i nærmiljøet.

Hovedgaden 47
"Vores perle" på Hovedgaden 47 - tidligere "Magasin du Nord" filial

 

*) Det er ligeledes vigtigt for os, at vores projekt bidrager til det eksisterende fine gågademiljø (byggede miljø), der er i Birkerød bymidte. Med vores Café samt udendørsservering vil vi ikke kun bevare dette hyggelige gågademiljø men også skabe bedre flow i besøgsstrømmen.

Vi ønsker at vores Café vil samle mennesker omkring de allerede etablerede udearealer på Birkerød Gågade som bænke, rasteøer (mod Føtex), små torve mm. Dette vil yderligere præge Birkerøds bymidte og bidrage til fællesskab og livskvalitet.

*) Huset på Hovedgaden 47 er en bevaringsværdig bygning og har lige som flere end 350.000 bygninger over hele landet fået dens bevaringsværdi registreret. Bygningernes bevaringsværdi bliver angivet på en skala fra 1-9, hvor 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 er middel, og 7-9 er lav. "Vores" hus har en SAVE*- Værdi 3 - altså en høj bevaringsværdi - og dette er vi meget stolte af. 
*SAVE ("Survey of Architectural Values in the Environment")

Derfor var det også vigtigt for os, at alt ombygningsarbejde i 2021 skete på en bæredygtig, værdibaserede og respektfuld vis.

*) Lyst til endnu en spændende historie? Ja, huset har været en "Magasin du Nord" filial i provinsen. Læs mere på Magasin du Nord Museums hjemmeside her: https://magasinmuseum.dk/filialer/
(der holdes foredrag om det i vores Café - torsdag, den 24.11. kl. 17:30-19:30)

*) Hos Café Hyggestund' tanker vi GRØN STRØM.